Om Psykolog Zanin Østergaard

Om terapien

At overkomme tilstande og gamle mønstre, der holder dig tilbage og giver anledning til frustration, kan være uoverskueligt på egen hånd. Det er dog naturligt at føle sig låst fra tid til anden, og også en styrke at søge hjælp.
Jeg tilbyder støtte, viden og redskaber, så du kan komme videre fra de problemer, du føler, du sidder fast i.
I de indledende samtaler koncentrerer jeg mig om at forstå, hvad netop du ønsker hjælp til og håber at få ud af terapiforløbet. Måske er det endnu ikke så tydeligt for dig, og derfor er det min opgave at spørge ind, så vi sammen kan blive klar over, hvor du gerne vil hen.
Det indebærer også en fælles undersøgelse af, hvordan du foretrækker at arbejde. Nogle kan lide konkret vejledning, mens andre i højere grad har brug for at finde svarene selv gennem en faciliterende samtale.
”Kemi” mellem terapeut og klient handler i høj grad om at kunne være sig selv og føle sig set og forstået. For at sikre et godt samarbejde er det vigtigt for mig at skabe et rum, hvor der er plads til at tale om, hvad der virker eller ikke virker. Jeg tjekker derfor ind med dig både i starten og undervejs for at høre, hvordan det går med vores samarbejde.
Måske vil du opleve at de følelser, der dukker op i relationen mellem dig og mig, også udspiller sig i andre af dine nære relationer. Dermed kan samtaler om vores samarbejde også være med til at åbne op for nye handlemuligheder og positiv udvikling med dem, du i øvrigt har i dit liv.

Min tilgang

I terapien vægter jeg en balance mellem empati, varme og åbenhed, samt udfordring dér, hvor du føler, du sidder fast. Du vil derfor opleve at blive præsenteret for nye perspektiver på dig selv, din situation og dens årsag, der kan være med til at guide dig i en ny retning. Måske vil jeg også give dig en øvelse med hjem eller invitere dig til at aktivt prøve noget nyt af inden næste gang, vi ses. For eksempel at integrere nye tankegange og overbevisninger, som kan arbejde videre for dig, når du er færdig med terapien.
Jeg gør brug af forskellige terapeutiske metoder, inklusiv tilknytningsbaseret terapi, systemisk/narrativ metode, og kognitiv adfærdsterapi. Jeg har desuden en mangeårig interesse i spiritualitet og arbejder gerne med mere metafysiske koncepter og perspektiver, hvis det giver mening for dig.

Om mig

Jeg blev uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2017, og er autoriseret af Dansk Psykolognævn. Jeg har igennem flere år arbejdet i psykiatrien, hvorfra jeg har bred erfaring med en lang række problemstillinger, blandt andet spiseforstyrrelser, traumer/PTSD, angst, stress, misbrug, depression, OCD, personlighedsforstyrrelser, lavt selvværd, samt pårørende- og relations problematikker.

 

Kom tilbage til forsiden – Psykolog i Lyngby her. 

Rune Potoker

”Kemi” mellem terapeut og klient handler i høj grad om at kunne være sig selv og føle sig set og forstået.

Ring og få en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig

Udbrændthed og etisk stress.

Udbrændthed er en form for stress sygdom, som kommer af i lang tid at have være overbelastet på sit arbejde, på en måde hvor man ikke føler, at man er i stand til at løfte en vigtig opgave. Det er ofte mennesker der arbejder med andre...

read more

Slip fri af fortidens skygger med hypnose

Ups jeg gjorde det, igen Efter mødet på arbejde sidder du måske med en gammelkendt følelser af ikke at blive hørt og respekteret. Du fik igen ikke sagt fra overfor din kollega. Eller måske blev du lidt for vred på din kæreste og ved egentligt godt, at du...

read more
“Jeg vil klart mene at Rune er den person der har hjulpet mig med at blive rask for anoreksi og den angst der kom efterfølgende. Han har også hjulpet mig med at slippe de stoffer jeg indtog imens jeg var syg.”
Alberte

“Mit forløb hos Rune har bevirket, at jeg er kommet i arbejde og fået troen på mig selv tilbage. Rune har rigtig meget mere at byde på, så jeg kan varmt anbefale ham.”
Kate

Læs alle udtalelser her.
“I can see the impact on my state of mind and well being. I specifically appreciate the openness with which he approaches the sessions and the ¬thoughtful ‘tasks’ or ‘missions’ he helps lay out in order to put the words into action.”
Meda